En ferie der ikke kræver forudgående kendskab til heste. En rigtig aktiv ferie, der giver deltagerne en uge fyldt med praktiske gøremål og naturoplevelser ved skov og strand. Samt ikke mindst oplevelsen af at blive trukket rundt mellem lejrpladserne af to skikkelige nordbaggere.

Ankomst lørdag kl.12.00. Efter endt indkvartering begynder instruktionen, derefter er der uddeling af heste og vogne, og der køres prøveture. Søndag starter turen på egen hånd, hvor der køres mellem 6 lejrpladser, med en dagsmarch på 3-4 timers kørsel. 2 er med adgang til toilet og bad.

Efter nogle dejlige dage i den sydfynske natur ankommer man fredag eftermiddag til Holmdrup Huse.
Her overnatter man, inden der pakkes og vognen forlades lørdag kl. 10.00.
Vognen er indrettet som beboelsesvogn med sengeplads til 4 personer, gasblus, et bord, gaskøleskab, kemisk toilet, diverse køkkengrej, service til 5 personer, samt dynetæpper og puder til 4 pers. Der må max. være 5 personer pr. vogn, deriblandt mindst en voksen.

Prøv en ferie væk fra byens stress og jag, ud af de kønne sydfynske landeveje med 4-5 km i timen, så får man lært at slappe af, samt set naturen på nært hold.